Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Nye børn

En god start hos os

Ved jeres første besøg i Børnehuset Tinsoldaten bliver I vist rundt i institutionen. Vi fortæller om dagligdagen i Tinsoldaten. I har mulighed for at fortælle lidt om jeres familie og jeres barn og stille spørgsmål om hverdagen i Tinsoldaten.

Inden jeres barn begynder i Tinsoldaten vil I blive inviteret til en introduktionssamtale med personalet på jeres barns stue. Ved samtalen afstemmer vi forventninger om, hvad vi forventer os af jer og hvad I kan forvente af os. Ved samtalen taler vi også om jeres barns trivsel og udvikling frem til staten i institutionen. Sammen med jer, planlægger vi, hvordan indkøringen i institutionen skal forløbe.

Det er en god start for dit barn, hvis du giver barnet en blød indkøring i Tinsoldaten. De første par dage er I på besøg sammen med barnet, herefter trapper vi op i takt med at barnet finder tillid til stuens personale.

For nogle børn tager det lidt tid at vænne sig institutionen, mens andre slet ikke reagerer, eller også kan der komme en reaktion efter noget tid.

Vi anbefaler, at I har en uges tid til indkøringen og herefter har mulighed for at give jeres barn nogle kortere dage i den første tid.

Efter de første 3 til 6 måneder i Tinsoldaten, tilbydes I en samtale med stuens personale om hvordan jeres barn trives hos os. I kan altid få en snak hvis der er noget, I som forældre er i tvivl om eller gerne vil vide mere om.